Hvert år blomstrer de fine gule blomster frem i vores have. Og de er meget mere end bare ukrudt, der gemmer sig et hav af muligheder for, hvad man kan bruge mælkebøtten til i køkkenet.

Man kan spise mælkebøtter både friske og tilberedte. Når man tilbereder mælkebøtter, dæmper man lidt af bitterheden. Når man steger, sauter eller griller en mælkebøtte fremhæver man den nøddeagtige smag.

Man kan sanke mælkebøtter næsten overalt. Du finder de mest velsmagende mælkebøtter i skyggefulde områder, her har solen ikke skabt mange bitterstoffer i planten.

Mælkebøtten er i sæson om foråret og blomsterne er klar, når sommeren kommer. Mælkebøttens sæson kan godt strække sig helt ind i 

Man kan spise mælkebøtter, og alle dele af mælkebøtten er faktisk spiselig. Mælkebøttens smag er domineret af bitterhed og minder om rucola, smagen afhænger dog særligt af, hvordan man tilbereder den.

Mælkebøtten udseende varierer, da mælkebøtten findes i flere hundrede arter. Alle arterne er spiselige.

En mælkebøtte er karakteriserede ved den gule blomst og grønne blomsterknopper. Mælkebøtten er en kurvblomst. Vi finder ofte mælkebøtten i vores græsplæner, men mælkebøtten er stærk urt, som næsten kan gro alle steder.

Mælkebøtten kan gro i de fleste typer jord, og man finder mælkebøtter i blandt andet strandengen, nåleskov, løvskov, by, grøftekant eller græsland.

Du kan plante mælkebøtter i en potte. Det gør du ved, at du trækker mælkebøtterne op fra græsplænen, og plant dem med jord i krukken og vand let. Sæt ovenpå potten en anden potte eller sort plastpose over.

Mælkebøtterne er klar til høst efter to-fire uger.

Der findes flere hundrede forskellige slags mælkebøtter arter, som alle ser næsten ens ud. Man kalder også mælkebøtter for løvetand, da de takkede blade minder om tandsættet på en løve. Herunder er liste af nogle af de arter, som der vokser vildt i Danmark.

Mælkebøtten tiltrækker bestøverinsekter, som spiser dens nektar og bærer pollen videre fra blomsten. Den nordeuropæiske art har dog tilpasset sig, så den laver frø uden bestøvning. Blomsten behøver derfor ikke at lave pollen og nektar.

Det betyder ikke, at bestøvningen er helt lige gyldig. Bestøvningen er godt for mælkebøttens tilpasningsevne, da dens frø med kønnet befrugtning bringer nye gener ind i mælkebøttens slægtslinjer.

Viden hjælper mælkebøtten med at sprede frøenes små faldskærme vidt omkring. Hvorfor mælkebøtten nemt spreder sig til store områder. Se herunder mælkebøtten, når den er færdig med at blomstre og bliver til små faldskærme med frø.

Billedet herunder viser, hvordan en mælkebøttes frø ser ud, og hvordan de bliver spredt med vinden.

Almindelige mælkebøtter, som også bliver kaldt løvetand eller Fandens mælkebøtte. Mælkebøtter er en 15-45 centimeter høj urt med blade og flere enlige, gule blomsterkurve.

Alle dele af planten rummer en hvid, mælkeagtig, latexholdig saft. Mælkebøtten formerer sig uden forudgående befrugtning, hvorfor Mælkebøtten kan opdeles i en lang række småarter.

De 400 år småarter i Danmark opdeles i 9 sektioner. Hvor almindelige mælkebøtte er navnet på en af disse ni sektioner.

Mælkebøtter er gode til at lave te med, det er særligt i foråret, at den er i blomst - som er god at lave te på.

I dag er mælkebøtten kendt som ukrudt, men det har det ikke altid været. I fortiden blev mælkebøtten anset for en af naturens mest helbredende urter. Hvor man brugte den til at lave urtemedicin af.

Mælkebøtten indeholder mange vitaminer, mineraler, sporstoffer og antioxidante, som er særlige sunde for vores krop.

Læs mere her om, hvordan man laver en god kop mælkebøtte te.