Vask af dyner i vaskemaskine

Der er nu ikke noget som at krybe ned under en frisk og ren dyne om aften. Og her finder du tips og råd til vask af din dyne
dyne

Indholdsfortegnelse

Hvordan vasker man en dyne i vaskemaskine
Hvilket program skal dyner vaskes på
Hvordan tørrer man en dyne i tørretumbler
Guide til at tørre dyne i tørretumbler
Kan man vaske en dyne uden tørretumbler
Vask dyne tennisbolde
Hvorfor skal man vaske sin dyne og pude

Hvordan vasker man en dyne i vaskemaskine

Her finder du en simpel guide til at vaske din dyne i vaskemaskinen, husk at sætte god tid af til at vaske din dyne – da det kan tage en hel dag.
1. Start altid med at læse vaskeanbefalingen
2. De fleste dyner og puder med dun og fjer kan vaskes ved 60 grader
3. Brug specielt vaskemiddel til dyner eller uldvaskemiddel – altså vaskemiddel uden enzymer
4. Vask på et skåneprogram med lav centrifugering
5. Brug høj vandstand, hvis det er muligt
6. Vask på 60 grader, så du får dræbt alle mider

Hvilket program skal dyner vaskes på

Dyner skal vaskes på et skåneprogram med lav centrifugering

Hvordan tørrer man en dyne i tørretumbler

En dyne skal ofte have 6 til 7 timer i tørretumbleren før, den er helt tør. Husk at tage dynen ud flere gange undervejs for at nulre klumper af fjer og dun væk – så de både fordeler og tørre bedre.

En dyne kan også tørres i det fri, det er bedst på en dag med tørt og blæsende vejr. Dette er dog væsentlig mere tidskrævende, og det kan tage op til flere dage.

Guide til at tørre dyne i tørretumbler

Tip: Det er svært at vurdere om dynen er helt tør. Vej derfor din dyne før og efter vask.
1 Tørretumbleren skal gerne have en kapacitet på mindst 8 kg., så dynen ikke klumper sammen
2 Tør aldrig din dyne på mere end 60 grader
3 Brug evt. tennisbolde, de kan hjælpe med at fordele dunene i dynen
4 Tag gerne dynen ud af tørretumbleren hvert 20. min. For at ryste den

Kan man vaske en dyne uden tørretumbler

Man kan godt vaske en dyne uden tørretumbler, det er dog langt mere besværligt og sværere at sikre, at dynen bliver helt tør. Det kan tage flere dage at tørre sin dyne udenfor.

Det er vigtigt, at din dyne bliver fuldstændig tør ellers mugner dynen.

Vask dyne tennisbolde

Tennisbolde kan være vældig effektive at bruge ved vask af dyner. De små bolde er med til at sikre, at dunet bliver fordelt inde i dynen – da det har tendens til at klumpe sammen under vask.

Hvorfor skal man vaske sin dyne og pude

Det er vigtigt at vaske sin dyne og pude for at forlænge holdbarheden på dem. Man kan opretholde en dynens bæreevne ved at vaske den mindst en gang om året – og allerhelst to gange.

Samtidig er en vask på 60 grader også med til at slå husstøvmider og skimmelsvamp ihjel.
Læs også om "Hvordan fjerner man pletter"
pencil