Ukrudt - hvad er det og hvordan bekæmpes det?

Ukrudt er at finde i alle danske haver, og det har en tendens til at overtage hele haven. Herunder får du lidt fif til, hvordan du slipper af med ukrudt.
Ukrudt

Indholdsfortegnelse

Hvilket ukrudt
Hvorfor vokser ukrudt
Hvor gør man af ukrudt
Hvad betyder ukrudt
Hvor kommer ukrudt fra
Hvad gør ukrudt
Etårigt ukrudt
Flerårigt ukrudt
Hvordan fjernes ukrudt nemmest
Ukrudt mellem fliser
Kan man forebygge mod ukrudt
Ukrudtsarter

Hvilket ukrudt

Hvilket ukrudt er et godt spørgsmål. Vi har samlet en liste her med nogle af de mest typiske ukrudtstyper i de danske haver herunder.

Kvikgræs

Kvikgræs er svært at bekæmpe. Dens rødder har tendens til at vokse sammen med andre planters rødder. Det er derfor mest effektivt at fjerne kvikgræs ved at grave det op og fjerne rødderne fra jorden og andre planter.

Kvikgræs kan kendes på, at det er en ranglet plante med tynde blade.

Læs mere om kvikgræs.

Brændenælde

Brændenælder kan blive helt op til 2 meter høje og har savtakkede mørkegrønne blade. Både brændenældens stængler og blade har stive år.

Navnet brændenælder kommer også fra, at det brænder, når man rører brændenældernes hår.
Brændnæller

Mælkebøtter

Mælkebøtter er at finde i de danske græsplæner. Vi kender dem fra to stadier. Det første stadie, hvor de har en gul blomst. Og det andet stadie, hvor de er frømodne med hvide stilke, hvor de er fyldt med frø.

Det er her, hvor de virkelig kan sprede sig. Da en blomst kan omdannes til flere hundrede hvide frø, som bliver spredt med vinden.
Mælkebøtte

Burresnerre

Burresnerre kender vi fra planten, som sætter sig fast i vores tøj og kæledyr. Den kan blive op til 100 cm høj og har hvide blomster, når den blomstrer fra juni til september.

Det er både burresnerrens blade og stængler, som der er behårede – hvorfor den kan klæbe sig fast på os mennesker, dyr og planter.

Tidsler

Tidsler blomstrer i august og september og kan have små, lilla blomster.

De mest almindelige tidsler i Danmark er kruset tidsel, agertidsel og horsetidsel.

Tidsler er en vigtig plante for insekter, så overvej en ekstra gang om, de skal fjernes fra din have.
Tidsler

Skvalderkål

Skvalderkål også Aegopodium podagraria er en mørkegrøn plante med hvide blomsterskærme. Den kan blive op til 30-100 cm høj, og den er en flerårig urt med tæppedannede vækst.

Du finder skvalderkål i både græsplænen, blomsterbede og urtehaven

Skvalderkål

Hvorfor vokser ukrudt

Ukrudt vokser af to årsager. Etårigt ukrudt vokser ved at formere sig ved at sprede sine frø rundt i haven. Hvorimod flerårigt ukrudt vokser via at så rødder, hvor den formerer sig til flere nye planter.

Hvor gør man af ukrudt

Du kan lave en kompostbunke, hvor du kan samle alt dit ukrudt. Du kan også køre ukrudtet på din lokale genbrugsstation, hvor man kan komme af med haveaffald.

Hvad betyder ukrudt

Ordet ukrudt kommer af tysk Unkraut, hvilet betyder ikke-urt. På gammelt dansk hed ukrudt ugræs. Ukrudt kan defineres som de planter, der gror, hvor de ikke skal, ifølge det menneske, som ejer et land- eller vandområde.

Hvor kommer ukrudt fra

Ukrudt kommer alle steder fra, og det trives godt, hvor klima, jordbund og plantesamfund indgår i en naturlig balance. Ukrudtet bliver spredt via dens frø eller rødder, det kan derfor være svært at undgå ukrudt i ens have.

Hvad gør ukrudt

Ukrudt er de uønskede planter i haven. Det breder sig hurtigt og kan tage næring fra alle havens andre planter. Det er derfor vigtigt, at du bekæmper ukrudtet tidligt på året.

Ukrudtsplanter kan inddeles i to grupper: etårigt ukrudt og flerårigt ukrudt.

Etårigt ukrudt

Etårigt ukrudt bliver formeret ved, at det spreder frø i haven. Det spreder og vokser sig stort i havesæsonen, men det dør om vinteren. Grunden til, at vi får etårigt ukrudt igen næste år, er at de efterladte frø, som vil begynde at spire igen om foråret.

Etårigt ukrudt skal derfor bekæmpes tidligt og effektivt.

Flerårigt ukrudt

Flerårigt ukrudt dør ikke hen over vinteren. Det flerårigt ukrudt formerer sig ved sende rødder ud, som så bliver til nye planter. Det er sværere at komme til livs, da rødderne har en stor grokraft og overlevelsesevne.

Den bedste måde, man kan slippe af med flerårigt ukrudt, er ved at fjerne alle rødderne.

Et flerårigt ukrudt, som ofte hærger de danske haver, er skvalderkålen. Læs mere om skvalderkål og om, de kun er skidt for haven i indlægget "Skvalderkål - godt eller skidt?"

Hvordan fjernes ukrudt nemmest

Ukrudt fjernes nemmest med et skuffe- eller hakkejern. Har ukrudtet overtaget store dele af din have, kan ukrudtet fjernes med en ukrudtsbrænder.

Ukrudt mellem fliser

Her får du en guide til, hvordan du nemt fjerner ukrudt mellem dine fliser.
Ukrudtsbrænder – den nemme måde
Det er her vigtigt, at du svitser ukrudt væk og ikke brænder det væk. Ellers kommer det hurtigt igen.
Det er dog aldrig en varig løsning, da der altid vil vokse nyt ukrudt op igen.
Søm på skaft eller ukrudtsfjerner – armmuskelmetoden
Rens flisefugen med en ukrudtsfjerner eller søm på skaft – her slipper du også for at bukke dig ned.
Det fjerner ukrudtet effektiv mellem fliserne.
Et godt råd til at holde ukrudtet helt væk fra fliserne er, at man skal have lagt en god, fast fuge i forbindelse med, at fliserne blev lagt. Det er nemlig oppefra, at ukrudtet kommer ned i dine fliser – det sker i forbindelse med frøene bliver spredt af vinden.

Kan man forebygge mod ukrudt

Man kan godt forebygge mod ukrudt ved at dække jorden med træflis eller du kan sætte en bunddækkeplanter i dine bed. Der er dog en ulempe ved jorddækning, det giver et fugtigt miljø, hvilket giver et godt miljø for svampe og snegle.

Ukrudtsarter

I Danmark findes der omkring 200 forskellige arter ukrudt. Det er dog sjældent, at der optræder mere end ca. 20 arter på en mark.

Læs om nogle af de mange ukrudtsarter på Den Store Danske.
pencilleaf